Neblevej 12a, 4242 Boeslunde
For at kunne arbejde med en helhedsorienteret indsat samarbejder vi på tværs med eksterne samarbejdspartnere, herunder kommuner, læge, psykiatri, ergoterapeuter og lign.
For at udvide vores kompetencer og viden modtager vi løbende undervisning og supervision.
Vi er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden som sikre kvaliteten af vores arbejde.
Vi er også underlagt tilsyn fra Styrelsen For Patientsikkerhed, som fører tilsyn med vores sundhedsfaglige arbejde og medicinhåndtering.
Forældresamarbejde er en vigtig del af beboernes hverdag. I CorVita har vi stor respekt for den viden som forældre kommer med, små ting fra deres tidlige barndom kan være vigtig information til at forstå hvem de er og hvilke udfordringer de har.
Forældre inviteres med til statusmøder, fælles arrangementer og ved behov til individuelle møder.
Der er fokus på, at alle har kontinuerligt fremmøde i skolen. Der opstilles en struktur for den enkelte beboer, som skal skabe genkendelighed og forudsigelige rammer og derved understøtte den enkelte beboers skolegang og motivationen herfor.
Alle børn og unge er tilknyttet et skoletilbud.
Vi arbejder tæt sammen med skolen for at skabe en rød tråd i beboernes hverdag. Vi afholder status- og netværksmøder for at sikre beboernes trivsel.